/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Livsstil

Nyd vinteren i Norge

I Norge forbander vi ikke mørket. Vi klæder os på og hopper ud i sne og is, mens nordlyset blafrer. Ja, af og til klæder vi os af og hopper ud i fjordene.

Gå ikke glip af hvaler, der leger om vinteren. Foto: Mikeal Michael Kaack-Nordkspedisjon

Hvalsafari i Alta

Elsker du natur og dyr? Tag på hvalsafari i Altafjorden til vinter! Pukkelhvaler og spækhuggere, som leger med finnerne i vejret, er eventyrligt at opleve. Det kan næsten se ud, som om de gør sig til, når de hopper rundt i vandoverfladen. Nord Ekspedisjon tilbyder safari i rib-båd. Turen starter midt i Alta. Turoperatøren udlåner varme dragter, men det er alligevel smart at have masser af uld på.

Nordekspedisjon

9518 Alta

Vis på kort

Priser fra: 1 750 NOK inklusiv mad og drikke.

I Oslo kan du bade året rundt, hvis du ikke er en vand-kylling.

Oslo er det nye Finland

Heller ikke i Oslo lader folk sig skræmme af nogle sølle minusgrader. Her hopper folk i fjorden både sommer og vinter. Sørenga badstuflåten forening er for alle, der har lyst til at bade i fjorden, og de har to flydesaunaer, Måken og Skarven. Begge ligger fashionabelt til ved Oslos smukke opera. Vil du kombinere badeoplevelsen med kultur, tager du i SALT, som hele året tilbyder koncerter, debatter og faktisk også en sauna.

Sørenga badstuflåte

Pris: fra 1000 NOK

I Sunnmørsalpene finder du højder og udhæng, som giver sug i maven. Tør du? Foto: Felix Oppenheim

Topture

Hashtagget toptur har 359.000 hit på Instagram. Klikker du på det, finder du netop det – vild natur, sne, fart og smil. Det kan du opleve du mange steder i Norge; prøv for eksempel de spektakulært smukke Sunnmørsalpene, hvor du oplever by, fjord og fjeldtoppe på én og samme tur. Du kan flyve til Ålesund og bestille en pakke med overnatning på det smukke hotel Brosundet; stå på ski og tag ud at sejle og derefter middag og after party på hotellet.

Sunnmørsalpene

 

Her kan du sove godt i trætoppene! Foto: Fredrik Bye

Arkitektur i højden

I Finnskogen kan du nu sove i trætoppene, eller mere korrekt, blandt trætoppene. Pan tretopphytter tilbyder overnatninger i hytter tegnet af arkitekten Espen Surnevik i samarbejde med ingeniøren Finn-Erik Nilsen. Hytterne står på stålkonstruktioner mellem træerne. Målet med hytterne var, at de skulle falde ind i landskabet. Hytternes vinkel og udformning er tilpasset solens gang, så du får en naturoplevelse, mens du bor der. Hytterne energieffektive, selv når solen forsvinder. Hytterne blev åbnet af ægteparret Kristian Rostad og Christine Mowinckel. Et ophold her giver dig med garanti en stille nat midt i naturen og ikke mindst en flot udsigt ud over Østerdalen, Hedmarksvidda og Gjesåssjøen. De specielle hytter har, efter at de blev opført i 2018, vundet flere priser for deres udtryk og konstruktion.

Pan tretopphytter

Joger Hansens Veg 2280, 2280 Gjesåsen

Vis på kort

Pris: Fra 3900 NOK pr. nat.

 

Bo i isen

I november var temperaturen nede på 19 minusgrader nogle steder i Finnmarken. Det er bedre at bygge en iglo end at forbande mørket og kulden, tænkte brødrene Hans Ulrik og Tor Kjetil Wisløff. De bygger hvert år et ishotel, hvor du kan sove i en seng af is, selvfølgelig med varme rendyrskind mellem dig og sengeunderlaget. Netop nu bygges der 28 værelser fordelt på dobbelt-, triple- og familieværelser og suiter. Du vil også finde en isbar, et kapel og et kunstgalleri, alt i is og sne. Årets tema er nordiske folkeeventyr.Ønsker du et eksklusivt nytårseventyr, kan du bestille et ophold med fem retters nytårsmiddag med fyrværkeri og champagne. Måske danner nordlyset en smuk ramme rundt om det hele?

Sorrisnova

Sorrisniva 20, 9518 Alta

Vis på kort

Hotellet åbner den 20. december. Priser fra 2.560 NOK pr. nat, inklusiv morgenmad.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk