/\

ANNONCE

Coffee Collective - kaffekræs for kendere. Foto: Lise Hannibal
Coffee Collective - kaffekræs for kendere. Foto: Lise Hannibal

Mad & Drikke

Fem fantastiske kafferisterier

Selvom det er længe siden, at god kaffe blev det nye sort, er kaffebølgen langt fra ovre. Og heldigvis. Der kommer stadig flere steder, hvor kaffen ristes på stedet og den sorte drik tilberedes med ekspertise og omhu.

Den rette bønne, den rette ristning, den rette maskine, og præcis de rette smagsnuancer. Folkene bag mikroristerierne er dedikerede kaffeentusiaster, der har gjort kaffe til en livsstil og en levevej. Der er viden, passion og håndværk i hver eneste kop, og resultatet er kaffe i topklasse. Her er 5 risterier i København og Aarhus du med sikkerhed vender tilbage til.

Coffee Collectives risteri ligger i en smuk gammel industribygning. Foto: Lise Hannibal

Coffee Collective

Der er new yorker-stemning i den smukke gamle industribygning med kik til risteriet fra cafeområdet. Her ristes alle Coffee Collectives vidunderlige gourmetbønner, og man kan selvfølgelig både smage på varerne og købe friskristet kaffe og bryggeudstyr med hjem.

Coffee Collective

Godthåbsvej 34B, Frederiksberg, København

Vis på kort

Risteriet - Vesterbros rare dagligstue.Foto: Lise Hannibal

Risteriet

Risteriet besøges dagligt af både stamgæster og undercover kendisser, men er langt fra en lukket fest. Stemingen er afslappet og betjeningen venligheden selv. De serverer en eminent kop kaffe, og bager deres eget brød og kager til.

Risteriet

Helgolandgade 29, København

Vis på kort

KontraCoffee

Folkene bag KontraCoffee er ikke hvem som helst, men nogle af dem, der var med til at starte specialkaffebølgen i Danmark med Amokka og Café Europa i 1990’erne. Her ristes kaffen til perfektion og både bønner og baristaudstyr kan købes i butikken.

KontraCoffee

Dag Hammarkjölds Allé 36, København

Kaffevaerk. Foto: Lise Hannibal

Kaffevaerk

Mikroristeriet Kaffevaerk rister deres økologiske kaffe i baglokalet og sælger både bønner og et udvalg af kvalitetsbaristaudstyr i caféen. Virkelig god kaffe og perfekt pit-stop før en tur i Frederiksberg Have, der ligger lige overfor.

Kaffevaerk

Smallegade 22, Frederiksberg, København

Vis på kort

La Cabra

Kaffedrengene i Aarhus’ latinerkvarter laver nok byens bedste kaffe, og udvælger og rister også deres bønner selv, for at være mest muligt med gennem hele processen. La Cabra har næsten altid fuldt hus, og man må gerne sætte en plade på, mens man nyder de velbryggede dråber.

La Cabra

Graven 20, Aarhus

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk