/\

ANNONCE

Simone Tetsche Christiensen. Foto: Team Denmark
Simone Tetsche Christiensen. Foto: Team Denmark

Mennesker

Simone Tetsche Christensen – dansk BMX-rytter med kurs mod OL

Den danske BMX-kører Simone Tetsche Christensen drømmer at ræse ned ad startrampen ved OL i Rio de Janeiro – med sin bror Chris lige i hælene.

Det tidlige forår er koldt i Danmark, så BMX-rytteren Simone Tetsche Christensen har taget sin cykel og sine talenter med til San Diegos varme i Californien.

Den 22-årige danske atlet er tæt på sit store gennembrud. Hun er i San Diego for at forberede sig på sit store mål denne sæson – kvalifikationen til OL i Rio de Janeiro i august.

Her er Simone Tetsche Christensen

Alder: 22
Karriere: Bronze i EM i 2014, sølv i EM i 2015, bronze i VM i 2015, guld i European Games i 2015.

Read more

For at det skal lykkes skal hun opnå stærke placeringer ved de sidste World Cup-løb og ved verdensmesterskabet i Colombia i maj. Alle større løb tæller i OL-kvalifikationen, og lige nu er hun med i Top 10 på verdensranglisten og godt på vej til OL.

Når man er vant til de lidt mere ydmyge forhold i en lille hal i Bjerringbro i Jylland, er det overvældende at stå i Californien og gøre klar til at træne på en tro kopi af OL-banen i Beijing fra 2008. Alt er større – omgivelserne, selve hoppene og banens udformning.

Simone triller stille rundt på banen for at danne sig et overblik og få en fornemmelse af, hvordan den føles, når man kører løs for fuld knald. BMX (forkortelse for Bicycle Motocross) er en sportsgren, hvor farten kan nå op på 50 km/t, når rytterne kører næsten lodret ned ad den otte meter høje startrampe og alt skal fyres af på 30 til 40 sekunder. Det kræver vovemod. Bangebukse kan glemme alt om at tilmelde sig.

"At banen er en rigtig OL-bane, er hovedårsagen til, at jeg er på træningslejr herovre", siger Simone Christensen til Scandinavian Traveler. "Ved OL i Rio vil banen være fyldt med store hop, som sender os 4-5 meter op i luften. Banen her ligner meget den, der skal køres på i Rio. På første langside er der et stort hop, og det tager mange tusinde forsøg at lære det til perfektion".

BMX er en ekstrem form for cykling, hvor der otte ryttere konkurrerer side om side i høj hastighed på en motocrossbane.

Simone er ikke alene i Californien, men har selskab af sin lillebror Chris, som fylder 20 i april. Han har været en af de mest talentfulde BMX-kørere i Danmark, siden han som 14-årig var den første danske rytter, der vandt sin klasse ved verdensmesterskaberne i BMX i 18 år. Han spås en stor fremtid blandt herrerne, hvor konkurrencen er endnu hårdere end hos kvinderne.

Chris Christensen har vundet juniorklassen ved EM flere gange, men var skadet i et år som junior. Han har fået en barsk start på seniorkarrieren, hvor han arbejder målrettet på at nå helt i front.

Her er Chris Tetsche Christensen

Alder: 19 
Karriere: Verdensmester i sin klasse som 14-årig, den første danske verdensmester i BMX på 18 år. Tre europæiske mesterskaber – to i ungdomsklassen og en som junior.

Read more

"Det har været svært for ham at gå fra at være forrest i feltet som ungdomskører til at være bagest som senior", fortæller Simone. "Han kører altid hamrende stærkt, og selv her var han flyvende fra første dag, hvor jeg lige skulle finde ind i rytmen og formen. Han skal nok kravle op ad verdensranglisten i år. Jeg tror også, at en anden dansk rytter, Niklas Laustsen, har gode chancer for at kvalificere sig til Rio".

Simone og Chris Tetsche Christensen nyder godt at hinandens selskab på rejser til løb, træningslejre og i den daglige træning. De startede med at køre BMX hjemme i Bjerringbro. I dag har de en BMX-bane i baghaven, et styrkerum samt et værksted, hvor faderen klargør deres cykler.

"Det er dejligt at kunne bo med en, man kender, når man er rundt på rejser", siger Simone, som dog også erkender, at deres forhold har forbedret sig, efter at hun flyttede hjemmefra. Men det var Chris, der satte gang i tingene for dem begge.

"Chris cyklede altid meget rundt udenfor, så en dag snakkede vi om, at vi skulle prøve at tage ned i den lokale BMX-klub", fortæller Simone. "Det viste sig hurtigt at være en fed sport med et godt kammeratskab, og vores forældre har været meget støttende og bragt os rundt til løb over hele verden".

Selvom Simone er familiens håb ved dette års OL, kan både hun og broderen kvalificere sig til VM. Chris har dog tre andre danskere foran sig på ranglisten – og kun to kan kvalificere sig – mens Simone er en sikker deltager.

Hun kan fokusere alt på de største løb. Hun stiller stort set kun til start i World Cups samt VM – og forhåbentlig OL.

Chris Tetsche Christensen

I 2015 blev hun kåret som året fund i Danmark efter, at hun tog VM-bronze og EM-sølv. Hun vandt også guld ved EM i Baku.

"Første mål er at kvalificere mig til OL, og helst gøre det før VM i maj", siger hun. "Ellers kan VBM godt blive et nervepirrende løb. Man kan ikke køre og tænke på OL-kvalifikationspoint – man er nødt til bare at give den gas".

Danmark får ikke en landsholdsplads, så Simone skal selv optjene sine kvalifikationspoint.

‘Min drøm er at køre ned ad startrampen i Rio.’

Hvis man ser bort fra rytterne fra de store nationer, ligger Simone nr. 1 på verdensrangslisten, hvilket ser ud til at give hende en sikker billet til OL. Og hvis ikke, er der også en plads at køre om til VM.

Derfor tilbringer hun 3-4 timer dagligt på baner, der ligner World Cup-banerne, hvor hun træner med de bedste ryttere i verden.

 "I mange år lå jeg på en 4. plads, men nu bærer det hele frugt", siger Simone, der som 8-årig kørte en VM-finale i Holland, og som er det mest eksponerede navn i dansk BMX.

 "Jeg er en glad person, som smiler meget, men jeg er også meget perfektionistisk. Når jeg ikke smiler, er det fordi jeg er træt af mig selv, og så arbejder jeg lidt hårdere.

"Siden VM i 2004 er jeg altid nået frem til finalerne", fortæller hun.

"Det betyder meget for BMX, at vi er blevet en OL-sport, og jeg ville elske at repræsentere BMX og Danmark ved det største, man kan opnå som atlet på verdensplan", siger hun. "Min drøm er at køre ned ad startrampen i Rio"

 

Tekst: Jimmy Bøjgaard

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk