/\

ANNONCE

Foto: Roland Magnusson/Shutterstock

Steder

Den uturistede guide til København

Hvis du allerede har sat hak ved klassikere som Tivoli, Amalienborg og Den Lille Havfrue eller bare vil se København fra en mindre velkendt vinkel, er denne guide noget for dig. Den giver tips til alternative steder, der ikke ligger øverst på de gængse lister, men byder på ligeså gode oplevelser og lidt mere albuerum.

København er en populær hovedstad med mange kendte og gode attraktioner. Men det er især den københavnske livsstil og byen i et bredere perspektiv, der er interessant. Så hvad skal man opleve, hvis man allerede har set de største attraktioner? Vi har spurgt dem, der kender byen allerbedst, om deres tips til at se byen fra en alternativ vinkel med udgangspunkt i Københavns must-sees. Her får du vores og VisitCopenhagens uturistede guide til København og omegn.

Foto: Dragsholm Slot

Amalienborg vs. Dragsholm Slot

Vi elsker den kongelige residens, men følelsen af historiens vingesus og royal grandeur fås ikke kun på Amalienborg Slotsplads. En time fra København ligger Dragsholm Slot fra 1300- tallet, hvor du kan overnatte i statelige omgivelser og spise fantastisk mad. Husets gourmetkok Claus Henriksen har en stjerne i Michelin-guiden for sit naturbevidste køkken, og alternativt er der en glimrende bistro på slottet.

Dragsholm Allé

4534 Hørve

Vis på kort

Dragør. Foto: Astrid Maria Rasmussen/visitcopenhagen

Nyhavn vs. Dragør

Nyhavn er en Copenhagen Classic, men den originale maritime atmosfære fra det gamle København lever i endnu højere grad i idylliske Dragør, kun 12 km fra Rådhuspladsen. Her kan man gå på opdagelse mellem gamle, farverige fiskerhuse og mærke stemningen i havnen blandt restauranter og lystbåde. Dragør har også hyggelige små butikker, en glimrende badestrand og smuk natur med skov, mark og strandenge lige i nærheden.

Dragør

Green Kayak. Foto: Green Kayak.

Havnerundfart vs. The Green Kayak

København set fra vandet er fantastisk, men hvis du ikke er i humør til en guidet gruppetur og gerne vil gøre en god gerning, så hop i en Green Kayak, hvor du får set byen fra vandsiden og samtidigt hjælper miljøet. Man låner en kajak til en gratis tur på kanalen mod at samle det plastik og andet skrald op, man møder undervejs. Kajakkerne har plads til 2 personer og er nemme at sejle. Man får udstyr til at samle skrald med på turen, og indsatsen gør en forskel: Green Kayak har samlet mere end 24 tons affald op af vandet siden 2017.

Green Kayak

Se locations på website.

Jægersborggade. Foto: Ty Stange

Strøget vs. Jægersborggade

Strøget er en favorit blandt mange besøgende, men hvis du vil opleve mere alternative butikker, er der masser af spændende shoppingmuligheder i brokvartererne. Sæt kursen mod Jægersborggade og Nørrebros hippeste småbutikker, hvor du kan shoppe alt fra designsmykker og tøj til planter, kunst og naturvin. Jægersborggade er desuden en guldgrube af god mad og drikke - fra Coffee Collective til Grød, bistroen Manfreds eller Michelin-restauranten Relæ.

Jægersborggade

Se byen fra de nye cykelbroer. Foto: Stefano Ember/Shutterstock

Hop on – Hop off bus vs. en cykeltur på Københavns cykelbroer

De røde busser kører overalt i Europa, men København er en cykelby, så drop den faste rute mellem klassikerne og oplev friheden på cykel. København bliver gang på gang kåret til verdens bedste cykelby, og det skyldes ikke mindst de mange smukke cykelbroer, der forbinder gamle og nye bydele. Prøv nogle af dem på den 13 kilometer lange Havneringen, hvor der er udsigt til vandet og byens udvikling undervejs.

Havneringen

Øl og sprødt knækbrød med yogurt og rabarber. Foto: Cory Smith for Broaden & Build Brewing Co.

Ølklassikeren vs. københavnske mikrobryggerier

København har fostret et af verdens største ølmærker, så selvfølgelig skal man smage på varerne, når man er i byen. Men du har probably allerede smagt en Carlsberg, så nu er det tid til mikrobryg i verdensklasse. Prøv en frisk fra fad hos Matt Orlandos Broaden and Build på Refshaleøen, test alt godt fra hanerne på BRUS i Guldbergssgade på Nørrebro eller prøv Carlsbergs eget mikrobryggeri Jacobsen.

Broaden and Build

Refshalevej 175A, 1432 Kbh K

Vis på kort

Konditaget Lüders. Foto: Daniel Rasmussen/visitcopenhagen

Forlystelserne i Tivoli vs. de aktive legepladser

Tivoli er en charmerende have fuld af forlystelser, men det er blot én måde at få kriller i maven på. København har mange aktive alternativer, der endda er ganske gratis. Der er svimlende udsigt på Konditaget Lüders i Nordhavn, hvor man kan dyrke cross-fit og lege med trampoliner, gynger og klatrespiral, og i Fælledparken er der trampoliner, tårne, vandleg og Trafiklegepladsen, hvor børnene kan lære at cykle i trafikken.

Konditaget Lüders

Rudersdalruten ved bredden af Kalvemosen i Gl. Holte. Foto: Rudersdal Kommune.

Kongens Have vs. Rudersdalsruten

Søger man et åndehul i hjertet af København er idylliske Kongens Have uden tvivl et must-see med sin rosenhave, grønne plæner, frugtplantager og bede med pryd- og nytteplanter. Men tager man lidt nord for byen, venter en helt anden naturoplevelse. Den smukke Rudersdalrute løber 42 km ad eksisterende stier gennem et varieret landskab fra Vedbæk i øst til Kajerød i vest med søer, åer, bakker og moser. Her har man naturen langt mere for sig selv, og kan vandre, cykle og løbe som man lyster.

Rudersdalsruten

Thoams Dambos Teddy Friendly er en af de 6 glemte kæmper. Foto: Martin Heiberg

Den Lille Havfrue vs. De Glemte Kæmper

Den lille Havfrue er nok Danmarks mest kendte skulptur og en favorit blandt de besøgende. Men København byder også på skattejagt efter en helt anden slags eventyrskulpturer. Tag ud i det fri og find De Glemte Kæmper, Thomas Dambos 6 spektakulære skulpturer i genbrugstræ, der skjuler sig i forstæderne til København. De har hver deres eventyr og er med vilje gemt på særligt naturskønne steder, så man under sin søgen også får oplevet nye sider af byens omgivelser. Et hit for både store og små.

De Glemte Kæmper

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk